
Jeg elsker at læse, og læser virkelig mange bøger. Kan sagtens finde på at sidde med næsen I en bog en hel dag, hvis tiden er til det. Og det har den jo heldigvis været her i ferien. Derfor ville jeg lige vise hvilke bøger jeg har læst på det seneste.
Den Sorte Dronning af Kathrine Neville, læser jeg lige nu, og det er en forsættelse af bogen De Otte af samme forfatter. Ved ikke helt hvilken genre jeg vil plasere dem under, men de er virkelig gode så meget er da muligt at fastslå. Meget kort så handler de om et ældgammelt skakspil, Montglane Spillet, og begge bøger foregår historien i to forskellige tidsaldre. Den Sorte Dronning forgår I hhv. Albanien 1822 og Colorado 2003. Det er simpelthen helt umuligt at gengive handlingen, men det er virkelig nogen fede bøger, som jeg klart vil anbefale.
Camilla Läckberg’s bøger kender I formodentlig, og jeg er personligt helt vild med dem. Læste før ferien den nyeste bog i krimiserien, Fyrmesteren. Hvis I endnu ikke har læst den, og også synes om Läckberg’s bøger synes jeg klart I skal få den læst!
Okay indrømmet, jeg elsker krimier. Men jeg var ved at blive lidt træt af de obligatoiske svenske krimiforfattere. Derfor blev jeg virkelig glad da jeg i starten af ugen fandt bogen Genesis af Karin Slaughter til en 50’er I Netto. Den kom med hjem, og jeg er nu helt vild med hendes bøger! Slaughter er en amerikansk krimiforfatter, og hun har I forbindele med denne bog skrevet seks bøger. Der går en rød tråd gennem dem alle, men de hænger også individuelt to og to sammen. Hun skriver anderledes end de svenske forfattere, og det var rart med lidt afveksling.
Da jeg var færdig med Genesis, skyndte jeg mig op på bibloteket og lånte Slaughters nyeste bog Brudt. Det er en slags fortsættelse af Genesis og det var begge helt utroligt gode bøger! Dem kan jeg virkelig anbefale, og når jeg kommer hjem fra sommerhus skal jeg helt sikkert på bibloteket og låne de nogle af de andre hun har skrevet.